Gå til hovedindhold

Referat lokalråd Fladså 08. 02. 2022

Indhold

    Bestyrelsesmøde

    Dato og kl.:

    Tirsdag 8 februar 2022
    Kl. 19,00

     

    Sted: Menighedshuset Mogenstrup

     

    Tilstede:

    Varnny, Per, Arne, Jørgen, Susanne, Ib, Anne

     

    Indbudt:

    Bestyrelsen.

    Suppleanter.

     

    Afbud:

    Tina.

    Dennis

     

    2. Udgave.

    Sidste referat. Godkendt.

     

    1 Godkendelse af dagsorden.

    Ballonrejsen ønskes drøftet i pkt. 7.

    2 Formanden.

    Formanden siden sidst.

    Velkommen til dette års første møde. Endelig kan vi sige farvel til sidste omgangs restriktioner og håbe på at der ikke kommer flere. Vi har et ret omfattende program på dagsordenen, så jeg vil her bede jer om korte og præcise tilkendegivelser på de enkelte spørgsmål.

    Året vi er gået ud af har været en blandet fornøjelse, især de sidste måneder. Måtte vi kunne lægge de dårlige oplevelser bag os. En af dette års første opgaver kom med en henvendelse fra en bygherre
    som ønskede vores hjælp til at få gang i byggeriet på Lovvej 9. Vi havde et lille møde med ham hos Per. Per rådgav ham med hensyn til hustyper og han ville selv gå videre med undersøgelser hos grundejerforeningen som er nabo til hans grund samt spørgsmål til kommunen. Der var ikke et byggeri som forventes at starte op straks. De effekter som Flexbo Sjælland havde lagt til side til fælleshuset ved Krohaven er nu afhentet og det som Fladså Arkiv kunne brug har de fået udleveret. Resten er afsat til Y-men organisationen til salg i deres butikker. Pengene herfra går til et godt formål. Per og Jørgen mødte op med trailer og fik klaret transporten. Der var dog kasser med glas som Y Men ikke var interesserede i, dem fik jeg hjem og pakkede ud.
    Jeg kontaktede Hammer Forsamlingshus og Charlotte afhentede godt halvdelen af dem. De resterende glas har jeg afleveret på Genbrugspladsen. Som det fremgår, er der et ønske om at få en Fladsåtrold. Det er/kan blive et omfattende projekt som kræver at idrætsforeningerne træder til med arbejdskraft. Om dette er muligt, må tiden vise. Vi nærmer os tidspunktet for Teaterforestillingen Ballonrejsen, det er jo allerede den 12. marts og vi skal aftale om vi skal være vært for noget til børnene, popkorn eller lignende? Vi kan jo lige drøfte det under Punkt 7. Jeg har haft kontakt til Boligkontoret Danmark – Carina Wetlesen, som oplyser følgende:
    Der er skrevet under på køb af den grund som private ejere har solgt fra. Købet af det kommunalt ejede jord vil blive gennemført når lokalplanen er godkendt. Jeg har også taget kontakt til Lars som er bygherre på arealet ved Pizzariet. Lars oplyser at jeg må nævne at projektet er i proces og at vi snarest vil få
    tilsendt tegningerne. Jeg har fået en henvendelse om lokalrådet kunne udvirke at stenbænken på
    toppe af Fårebakkerne kunne genetableres. Der skal nok støbes to nye fundamenter.
    Jeg sendte den videre til Park og Vej – Morten. Han ville se på sagen om det kunne lade sig gøre, men om der var penge til det, var tvivlsomt (?) Vi ser på det når han vender tilbage.
    Så kære alle, på med arbejdstøjet, det kan blive et spændende år.

    3 Kassereren.

    Kassereren orienterer om økonomien + godkendelse/underskrift af regnskab.
    Budget 2022, regnskab 2021 fremlægges. Godkendes uden bemærkninger.
    Der er betalt medlemskab af Fladsåhallen, Per repræsenterer lokalrådet i denne forbindelse.

    4 Redegørelse

    Drøftelse af redegørelse fra CH.
    Kort drøftelse. Herefter betragtes sagen som afsluttet herfra.

    5 Krokonto

    Kom med ideer til pengenes anvendelse (rundsend gerne ideer)
    Der er foreslået: ”tænke-bænke”, f.eks. en i hvert sogn. Lokalrådet kan betale, og de enkelte sogne beslutte hvor den skal placeres. Varnny har kontakt vedr. dette, og arbejder videre. Fladsåtrold er også foreslået, og er drøftet.

    6 Udviklingsmuligheder

    Nye byggegrunde i Mogenstrup og salg af restgrunde Lov.
    En bygherre er interesseret i grunden på Lovvej 9. Vil henvende sig til lokalrådet igen, når han har et projekt.
    Vi undersøger hvilke muligheder der ellers kunne være for udstykning af byggegrunde i området.

    7 Ballonrejsen

    12. marts 2022, kl. 14:00 i Fladså Hallen
    Lægges på hjemmeside og facebook.
    Hjælpere mødes kl. 12-12:30: Varnny, Ib, Anne, Susanne.

    8 Henvendelse til Kommune og Vejdirektoratet

    Trafikforholdene omkring Præstø Landevej / Sneserevej og Præstø
    Landevej / Blangslevvej (Rema 1000)
    Det lader til at der er taget højde for dette i det materiale vi har set.

    9 Generalforsamling

    Dato-sted-ordstyrer samt offentliggørelse.
    Ordstyrer: Ole Hansen spørges.
    22 eller 29.03.2022 afhængig af hvornår Ole Hansen kan.
    Annonceres på infoskærme, hjemmesiden og til skolens elevråd og bestyrelse.

    11 Evt.

    Vi lægger en generel opfordring ud på de forskellige platforme i håb om at værge ny bestyrelsesmedlemmer. Jørgen formulerer noget, og sender det til Per.

    12

    Varnny skriver svar til Maja Damgård, som har henvendt sig til LR.

    10 DSB værksted

    Der er kommet forslag om anderledes placering af spor og beplantning på
    området.

    Referat Anne Haahr Petersen

     

    Se flere nyheder fra Mogenstrup og omegn